Antikvar type IIb

 

 

 

 

 

 

 

 

Løgstør by grundlagt  10.2.1516                                                         Antikvar type VI

Oprettet som poststed 1833

 

Løgstørs posthistorie

 

 

Under redigering, sidste nyt 13.8.2013

 

Danmarks første frimærke, fire R.B.S. (rigsbank- skilling), som var landsportotaksten for et brev i hele Danmark. Her type Thiele II. tryk fra 1853.

Annulleringsstemplet er Løgstør nummerstempel type NUM-1. Alle større byer i Danmark var tildelt et nummer fra postvæsenet, så man kunne holde styr på hvor brevene kom fra.

Løgstør = nr. "40"  

 

 

 

Byens historik:Den 10.2.1516 udstedte kong Christian den 2. forordning om at der skulle oprettes et 2. sildesalteri sted ved Limfjorden. Tidligere havde der kun været Aalborg. Handel var kun tilladt fra godkendte handels-byer, hvilket gjorde det muligt at holde styr på opkrævning af tiendeafgift-er. De handlende i Aalborg ville ikke have, at det blev et sted for tæt ved - derfor undlod man Nibe. Det ukendte lille fiskerleje på stranden neden for Løgsted blev valgt og her grundlægges byen Løgstør.

Bynavnet opstod af Løgsted og ordet "ør" som betyder den grusede strand-bred = Løgstør.

Fra 16.8.1527 vides at indenrigsminister Morten Krabbe fik et skøde på 100 alen lang og bred og drev sildesalteri. Handlen voksede stærkt og Aalborg handlende følge sig truede. Politisk pres gjorde, at der den 19.5.1552 blev vedtaget at det kun var kongelige (at læse hans personlige representanter) der måtte salte, ellers skulde silden sælges "blodige" som det står i bestem-melsen. Ca. 1550 får Løgstør egen retskreds.  Byen hærgedes af storbræn-de i årene 1747 + 1751 og 1785. I året 1752 søger byen om fritagelse for afgiftsbetaling til kongen, idet byen er på falitens rand efter brænden i 1751 - det bevilliges. Samme år søger man om købstads ret, men de handloende i Aalborg fik det forhindret. I 1841 tilbyde Løgstør status som Købstad, men afslår. Udviklinge blev gunstig og i 1898 ansøger kommunalbestyrelsen og handelsforeningen om Købstadsretten, men får afslag. Først den 1.1.1900 bliver sagen genoptaget og man tilkendes Købstadsstatus.

Bynavnet ses stavet på flere måder:

før 1854: Lögstöer, herefter: Løgstøer og fra ca. 1862: Løgstør.

 

 

Kong Frederik den 7. kanal som går fra Løgstør til Lendrup bliver ud-gravet med håndskovl. Et projekt som startes 1856 og afsluttes med ind-vielsen den 13.7.1861. Kanalen er 4,4 km lang og ca. 28 m bred samt 3 m dyb. Ude i fjorden gør tilsanding af sejlbar vand det umulig, at drive søfart og man vælger derfor at grave en forbindelseskanal indenom det proble-matiske sted ud for byen Løgstør og Livø rende.

1898 har man 2.923 gennemsejlninger. Kanalen lukkes i 1913 da man får opgravet en sejlrende igennem Løgstørgrunde og har teknisk mulighed for at holde opgravningen ved lige.

Til navigering i sejlrenden opsætter man såkaldt "blinkfyr", dette er bevaret og er idag det eneste eksisterende af sin art.

Løgstør virker som toldsted fra 1523, og ophøjes den 1.1.1673 til også at være opkrævningssted for "port comsumption" (bompenge=moms). Har denne funktion indtil 1841 hvor det egentlig toldvæsen oprettes i Danmark. 

 

 

Efter den store efterårsstorm i 1775 åbnes en rende gennem Løgstør grun-de, og man får brug for lodseri, man klare sig i første omgang med lokale fiskere, men i 1776 oprettes egentlig lodseri som virkede indtil 1993.

Løgstør har ca. 400 indbyggere i 1671 (Aalborg 4.000), og i år 1900 ca. 2.073, i 2009 4.367 indbyggere.

Omkring 1820 anlægges lossehavnen og i 1851 vest havnen.

1852 ansættes den første politibetjent.

Krigen 1864 mærker man også i Løgstør idet kongen befaler at skibe og tømmer skulle bringes til nordsiden for ikke at falde i tyskernes hænder.

1865 åbnes telegrafforbindelsen til Aalborg over Nibe med kontor i H. Blochs private hus i Rådhusgade, har funktion indtil 1927 hvor postvæsenet overtager hvervet.

Den 20.09.1967 indføres postnumre i Danmark og Løgstør tildelesnr. 9670.

Johan Skjoldborg, forfatter og digter 1861-1936 er nok byens mest kend-te kulturpersonlighed. Udgav 1896 "En stridsmand", 1902 "Gyldenholm, Når vinteren rinder i grøft og i grav". Her hans hus i Løgstør som det er idag.

 

 

 

Banen: i Året 1889 vedtages det i Rigsdagen, at der skal oprettes jernba-nesport fra Hobro til Løgstør. Banen var i drift fra 15.7.1893 med 2 tog dagligt i hver retning. I september samme år blev Viborg-Aalestrup stræk-ningen koblet på. Banen underligges DSB. I 1913 var der dagligt 4 tog og i 1930`erne 6 tog i hver retning samt indsættelse af godstog efter behov.  Persontrafikken blev nedlagt 21.5.1966, godsbanen til Viborg fortsatte til 1993.

 

Der oprettes Jernbanepostekspedition ( 1895-1918 ) der fungerede som brevsamlingssted og var underlagt postkontoret i Søndergade. Fra novem-ber 1889 blev det tilladt at anvende stationens JB.PE stempel til annullering af frimærker samt som ankomststempel.

Togstempel: der blev brugt et poststempel med teksten "Hobro-Løgstør", dato samt angivelse af  tognr.. Bemærk at stemplet blev brugt på hele ruten og afslører derfor ikke hvor på ruten posten er indleveret. Post ind-leveret i Løgstør direkte til bureaupostvognen eller i bane-postkassen blev stemplet ombord i toget. Enkelte tog (nr.) skifter i Aalestrup som var knu-depunkt på ruten.

 

Poststatus:

         1733 noteret som mindre postekspeditionssted

02.12.1797 nedlagt som poststed

         1815 mindre postekspeditionssted

01.07.1845 postekspeditionssted

01.04.1852 status som postkontor

01.09.1870 nedjusteret til postekspeditionssted

01.10.1889 igen status som postkontor

 

Postembede:

                            1833  postekspedition varetages af byens ledende

                                     handelsstand

                            1845  Christopher Diderich Møller

01.07.1845 - 19.05.1846  Christopher Diderich Møller (var landinspektør)

01.01.1847 - 05.05.1859  Søren Andersen (første postuddannede bestyrer

                                     der med den nye postlov og det første danske

                                     frimærke (1.april 1851) fik titel af "Postmester".

06.05.1859 - 31.05.1867  Jens Andreas Østergaard

01.07.1867 - 05.07.1889  Carl Georg Heinrich Spøhr

10.07.1889 - 31.10.1889  Carl Christian Frederik Schielder

01.11.1889 - 30.11.1914  Johannes Emanuel Ditlev Dahlgreen

01.12.1914 - 30.06.1921  Hans Peter Valdemar Weise

01.07.1921 - 31.08.1921  Peder Larsen Jensen

01.09.1921 - 31.08.1939  Otto Christian Ludvig Rod

01.09.1939 - 31.03.1945  Valdemar Richard Holm Frederiksen

01.04.1945 - 30.04.1945  Frederik Ove Breyen

01.05.1945 - 30.11.1961  Johan Andreas Johansen

01.12.1961 - 30.11.1976  Carl Gjesing Ottosen

01.12.1976 - 05.10.1983  Jørgen Kruse

 

Posthus:

          1833  indrettes postkontor i et værelse i bygningen som blev til det

                   senere Hotel du Nord, og med funktion af postmesterembede

                   fra 1845.

   april 1852  Opsættes den første postkasse, den flyttes dog 1876 til bager-

                   mester Thorstensens ejendom på torvet, samtidig ophænges

                   en ny på enkefru Lunøes hus på Østergade. 

   12.9.1871  Ophænges en postkasse ud mod Skolegade på købmand

                    Simonsens nye gård.          

1857 - 1870  Vægtergade 1 (lokale overgik til skolebrug). Vægtergade

                    skifter navn til Skolegade.

1870 - 1989  Skolegade 22  (embede nedklassificeres samtidig).

1889 - 1895  Søndergade 2 (Lunøes gamle købmandsgård som postmester

                    Dahlgreen ejede).

1895 - 1918  Jernbaneekspedition på baneområdet øst for byen.

     6.5.1918  Indvies posthusbygningen på Jernbanegade ved stations-

                    bygningen.

           1990  Ombygges huset til en større postekspedition og 1. sal ind-

                    drages.

    14.6.2004  Postbutik i Super Best, Limfjordsvej 17.

     

Postruter: Kong Christian den IV oprettede "Det danske Postvæsen" og postgangen fra 1624 til engang i 1800 tallet blev primært  befordret med postrytter fra København til Aalborg eller Viborg, hvorfra den blev videre-befordret til Løgstør.  I året 1750 oprettes den første officielle persontrans-port fra Nordjylland til hovedstaden og retur. Kaldet "Jyske agende post", denne medbragte breve samt pakker og fungerede sideløbende med den ridende postrytter.  Fra 1758 omlægges ruten til at gå over Haderslev for, at få forbindelse med ruten København-Hamborg.

Omkring år 1763 er der postruten Løgstør-Nibe-Aalborg. I Aalborg møder

den nord-syd gående postrytter som bragte posten til Hobro - Randers, hvorfra den fik forbindelse mod København og udlandet.

Indtil 1.4.1843 var brevpostforbindelsen mellem Løgstør og Nibe besørget ved et gående bud, men derefter med ridende postbud.

1845 ændres status til et postmesterembede og nogenlunde samtidig star-tes postruten  Aalborg - Nibe - Løgstør - Thisted med en ugentlig forbindel-se.

Til 1.1.1847 havde købmand Klitgaard, Nibe den ridende brevpost mellem Løgstør og Nibe. Herefter overtaget af murermester Møller, Løgstør.  Fra 13. juni 1847 stod gæstgiver (kromand) Sønderholm, Løgstør for den ridende brevpost mellem Løgstør og Aggersund. Løgstør postkontrahenter fik bevil-liget 400 rigsdaller, som lån fra befordringsvæsenets kasse til anskaffelse af to nye fjedervogne, og skulle betales i afdrag over 4 år. Herefter var der kørende pakke- og personvognpost en gang ugentlig.

Kontrahente Sønderholm havde fra 1849 postkørsel mellem Løgstør og Nibe, to dages ugentlige turer frem og tilbage. Samme år oprettes et brev-samlingssted i Fjerritslev med to dages ugentlig postbud til og fra Løgstør (formodet gående). 

Fra 1850 bestemtes det, at brevposten Løgstør-Nibe, skulle vedblive at væ-re ridende eller kørende alt efter omstændighederne. Det blev overdraget til Løgstørs vognmandslaug, såfremt at det var villg til at køre for samme betaling som forrige år.  Fra 4. april 1850 blev vognmændene Peder Lykke og Niels Mikkelsen postkontrahenter på ruten for 3 rigsdaler for ridende og 3. rigsdaler 32 skilling for kørende tur.

Fra 1.11.1851 var prokurator Nors Vestergaard, Salling postkontrahente mellem Aggersund og Aalborg en gang ugentlig for 48 skilling per mil. Det blev påbudt, at der skulle køres med smalsporet fjedervogn med læder-presenning og med kæde og lås, samt med et par stærke heste med smukt seltøj. Køres med en fart af 1 mil per time og medtages indtil 1000 pund (500 kg).  Denne kontrakt kom efterfølgende til, at glæde for egnens øvrige postkontrahenter. 

1852 blev der oprettet en ny kontrakt med kontrahente Møller for Løgstør-Nibe turen, der skulle nu kunne medtages 5 rejsende personer. Betalingen var 472 rigsdaler 62 skilling årligt.  1853 overdrager man kørslen til vogn-fabrikant N. P. Lykke for 60 skilling per mil ud fra to gange ugentlig kørsel. Vognmand N.Mikkelsen overtager samtidig turen Løgstør-Aggersund for 72 skilling per tur med fire dags kørsel.  1857 overgår turen til N.P. Lykke for en ugentlig betaling af 5 rigsdaler.

Omkring 1851/52 blev brevposten mellem Løgstør-Aggersund overdraget til værtshusholder Hansen, Løgstør.

Fra 1860 blev der 5 dages post mellem Løgstør og Nibe. De tre dages turer udførtes af kontrahenter fra Nibe og de to dages af Løgstør kontrahente. 1861 udvides forbindelsen til 6 dage med 68 skilling per mil..  Der måtte da kun medtages 3 personer per tur. Var der flere personer og formange pak-ker fulgte en bivogn, det havde det meste af tiden været reglen.  Folk som skulle med postvognen skulle forud bestille plads gennem posthuset.

Fra 1.12.1862 foregik postkørslen på Løgstør-Nibe-Aalborg ruten med luk-ket postvogn. Da Løgstør vognmandslaug ikke ønskede del i denne kørsel, blev den udført af Nibe vognmænd. Derimod fik P. Lykke, Løgstør  ruten Løgstør - Aggersund, til udførsel med halvlukket vogn.

1867 klager postmester Spøhr over, at postvognen mellem Løgstør-Agger-sund er for ringe. P.Lykke protesterer i en skrivelse til postdirektoratet. Hans søn, Hans Lykke, var medunderskriver, idet han i flere år havde kørt sammen med faderen. De ville ikke ind på, at anskaffe en ny vogn uden at få afdragsfri lån fra befordringsvæsenets kasse. Der gik flere år inden der kom ny vogn på ruten. 1.7.1868 overtager Hans Lykke postkørslen efter sin fader.

17.5.1869 oprettes den første egentlig landpostrute fra Løgstør, tre gange ugentlig, hvoraf den ene gang kørende. Turen gik over Løgstør-Vilsted-Flejsborg-V.Hornum-Hornumbro Mølle-Haubro Møllegaard til Farsø og tilbage over Vadgaard-Bjørnsholm-Ranum-Malle. Til postbud antog man Christian Mortensen, Gjøttrup for en løn af 350 rigsdaler per år.

1872 bliver der kørende landpostrute mellem Løgstør-Grønnerup af postbud Søren Nielsen, Løgstør. 

1873 oprettes der brevsamlingssted i: Vilsted, Vester Hornum, Haubro, Aars og Nørager  som dermed fik gensidig brev/pakke udveksling til/fra Løgstør.

Fra 1875 var der tre ugentlige postforbindelser mellem Løgstør og Hobro. Denne udvides 1.7.1876 til forbindelse hver dag. H. Lykke som hidtil havde kørt den tre dags tur, fortsatte med turer hver dag. Ruten skulle nu køres med en firsædet lukket fjedervogn som blev leveret fra København gennem postvæsenet. H. Lykke overtog dog selv vognen mod et lån på 1.204 kr., afdragsfri i 4 år. For hverdagsturen fik han 6.307 kr 20 øre og til vogn ved-ligeholdelse 1.368 kr 72 øre per år.

1.8.1877 overtager H. Lykke den daglige kørsel mellem Løgstør - Agger-sund for 1.460 kr per år. Samme år oprettes daglig post-diligencerute  Løg-stør - Ranum - Vilsted samt forbindelse til Næsborg.

1877 oprettes tillige officiel brevsamlingssted i Hemdrup, Vilsted, Flejsborg, V.Hornum og Haubro.

Ruterne forbliver, med mindrer ændringer, sådant indtil jernbanen åbner i 1893.  Kun diligenceturen til Aggersund, kørt af H. Lykke, fortsætter indtil 1.7.1903.  Fra da af påtog driftsudvalget for dampfærgen i Aggersund sig, i.flg. kontrakt af 29.5.1903, at befordre breve og pakker til/fra Løgstør.

Januar 1920 genoprettes  Fjerritslev - Aggersund - Løgstør  ruten med 2 daglige afgange.  1915 indsættes postrutebil som kører indtil den 15.12.-1930.

 

Skibsruter-postforbindelser: Sommer 1843 var der to gange ugentlig postforbindelse fra Aalborg til Thisted via Løgstør med dampskibet "Hebe".

1845 var der i sommertiden to ugentlige afgange mellem Aalborg og Thisted med dampskibet "Limfjorden" (formodentlig samtidig med "Hebe" anløb). Dog blev kontrakten med skibet "Limfjorden opsagt igen fra den 1.6.1846..

 

xxmere info følger xx

 

Portotakst: (her et uddrag som illustration) et brev (vægt indtil 3/4 lod) mellem Løgstør-Nibe 1845: 2 skilling. Fra 1851: 4 rbs.

1.1.1875 overgår man fra skilling til kr. øre i kongeriget Danmark.

  

Underliggende poststeder: som den største by i området blev det i Løg-stør, at man indsamlede og udsendte posten fra/til oplandet. 

En del mindre landsbyer blev derfor administrativ underlagt post ekspedi-tionen i Løgstør og virkede som indsamlingssteder for lokalbefolkningen. De fik tildelt egne poststempler som skulle vise hvor posten havde oprindelse. I den første tid skulle posten via Løgstør og blev også her påstemplet. Senere fik de mindre byer egen postafstempling.

 

Brøndum: den første landpostrute oprettet 17.5.1869 med ruten: Løgstør-Vilsted-Flejsborg-Hornum-Haubro-Farsø, og retur via Bjørnsholm-Ranum-Malle-Løgstør.  Fra 1877 blev der daglig forbindelse vil Ranum og en del af den tidligere rute overgik til Løgstør-Hobro dilligencen (senere bane).  Brevsamlingssted med Stjernestempel, år 22.04.1921-30.07.1929.  Fra 1908 fik byen stqtus som postekspedition. Stemplet udslibes og bruges i perioden 22.04.1933-08.09.1947.  12.09.1948 tildeles man "Pr." stempel.

 

Gatten: stationsby oprettet som brevsamlingssted under Løgstør, 1.8.1906-16.5.1907.

 

Kølby: 29.07.1943-23.09.1947. Udslebenstjernestempel afløses af "Pr." stempel.

 

Lundby: brevsamlingssted underlagt Løgstør fra 15.7.1899. Tildelt stjerne-stempel fra 14.01.1915-02.03.1929, der blev udslebet omkring 1927 og var i anvendelse til 11.9.1948, hvor man overgår til "Pr." stempel .

Postal forveksles byen ofte med den noget større Lundby på Sjælland.

 

Ranum: den første landpostrute oprettet 17.5.1869. (se ovenfor).  Fra 1877 blev der daglig forbindelse til Løgstør. Brevsamlingssted med stjernestem-pel, år 25.01.1905-18.08.1914.  Fra 1908 fik byen status som postekspedi-tion. 24.10.1914 får man tildelt stempel BROtype 3b.

 

Vilsted: stationsby oprettet 1873 som brevsamlingssted under Løgstør, uden egen postomdeling. År 1910 tildelt Stjernestempel, dette er dog aldrig (eller ganske sjælden) brugt. Forsendelser gik direkte til posthuset i Løgstør for afstempling.  Fra 01.05.1915 fik byen status som postekspedition og til-delt BROtypestempel 3b.

 

Vindblæs: stationsby postal underlagt Løgstør som brevsamlingssted uden egen postomdeling. Tildelt Stjernestempel som bruges 04.01.1904-20.05.-1908.  Fra 1908 fik byen status som postekspedition og tildelt BROtype-stempel 1a. 

 

Tilknyttede poststeder:

Aggersund: blev officiel færgehavn (under det danske færgevæsen) i 1833.  Den 18.9.1842 noterer Stiftsamtmanden, at 3.313½ ton sten er ud-lagt til havn.  1903 erstattes ro-færgen med dampfærgen ved navn "Agger-sund". Denne anløber også Løgstør på enkelte afgange.

Efter at postvæsenet havde overtaget færgeriet Løgstør-Aggersund blev det bestemt, at der til frigørelse (betaling) af fragt skulle anvendes frimærker med påtrykket "Postfærge". "Postfærge mærker" blev kun brugt her samt på færgeriet Esbjerg-Fanø.

Færgeri nedlagt juni 1942, hvor en fast broforbindelse stod klar.

 

Postal er byen underlagt Fjerritslev og tildeles Stjernestempel. Senere får man BROtypestempel 1a, både i Aggersund SYD og Aggersund NORD.

 

Vitskøl Kloster: bygningerne påbegyndt år 1158 efter gavebrev fra Valde-mar den Store.  Overgår til kongen i Reformationstiden og mageskiftet (dvs. bytter) med Bjørn Andersen til Stenalt gods i 1573 og stedet bliver til Bjørnsholm herregård.  1940 købes det af Københavnskommune og tilbage-døbes til Vitskøl kloster. Senere fik bygningen funktion af Børnehjem, åben-fængsel, lejr for militærnægtere og er idag fest- og konferencelokaler.

 

Poststempler i brug i Løgstør og underlagte postekspeditioner:

27 forskellige annullerings- og dagstempler

6 banestempler ( Løgstør-Hobro)

7 underlagte Stjernestempler.

 

Postale sjældenheder:

1/ Stjernestemplet "Vilsted", et af de sjældneste i Danmark.

 

2/ Nummerstempel "40", type 1 i BLÅ stempelfarve (kendes kun i 1

    eksemplar).

 

3/ længst kendte afstemplede sammenhængende stribe i det danske

    frimærke 4 skilling, brun fra 1854.

 

4/ Antikvarstempel i 3 stempelfarver. (sort, blå og rød)

  

 

5/ Et hidtil ukendt Lapidarstempel (ikke registreret af Vagn Jensen)

  

 

Se tillige afsnit: Poststempler fra Løgstør

 

SØGES - materialer fra og omkring Løgstør samt tilknyttede posthuse. Erhvervelse til min samling men også gerne bare til studiebrug. Evt. send en kopi  fhj (snabel a) esenet.dk  eller ring. 

 

Frants Jensen Langhoff

+45 24 77 38 10

Email: frants.langhoff (snabel a) gmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

www.bf-langhoff.dk © 2012 • Frimærker• Fugle

www.bf-langhoff.dk